Gylling Skole - er et unikt lille sted i landsbyen Gylling.
Skolen blev opført i 1893 og renoveret i 2017. Bl.a. med nye omklædningsrum, nyt hjemkundskabslokale og nyt lokale til natur/teknik. Skolen har en super aktiv skolekreds der gennem de sidste par år har stået for at forny og udvide aktivitets mulighederne på skolens store udeområde vi har: Multibane, Spacenet og Skaterrampe samt store boldbaner til rådighed.
Et sammenhængende børneliv
Børnene følges ad fra dagpleje/vuggestue til og med 6 klasse i kende miljøer og med kendte voksne. Nærvær og omsorg for de mindste i dagplejen og vuggestuen, kreativitet og hygge i børnehaven samt små klasser, høj faglighed og sammenhold i skolen.
Der er 3 dagplejere i Gylling og 2 dagplejere i Ørting. Vuggestuen og børnehaven ligger ved siden af skolen og har udover fine lokaler også en stor, gammel, hyggelig have med masser af plads til leg og læring.
Gylling Skole - et samlingspunkt i landsbyen
Skolen er et samlingspunkt for hele landsbyen, og derfor er der mange aktiviteter på skolens område. Gylling Sport og Idræt har klublokaler på skolen og er flittig bruger af skolens faciliteter. Lokalarkivet, pensionistforeninger og fritidsskolen, med bl.a. ugentlige madlavningshold er nogle af de foreninger der har aktiviteter på skolen.
Vi er glade for vores lille sted, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig på at høre mere om Gylling Skole.